Praktiske oplysninger
Til dig, som går i 4., 5. eller 6. klasse:
Juniorklubben på Basen er et sted, hvor du kan være efter skoletid sammen med dine kammerater.
Du kan f.eks. spille bordtennis eller pool - spille playstation eller computerspil - bruge internettet - skate på ramperne - lave smykker - læse lektier - slappe af og være sammen med jævnaldrende o.m.a. Du kan selv være med til at bestemme, hvad vi skal lave. Du kan deltage i klubrådet, hvis du har lyst.
Du er velkommen til at komme på besøg et par gange, før du bestemmer dig til, om du vil gå her.
Vi glæder os til at se dig.
Basen:
Juniorklubben er en del af Basen, Kalundborg Kommunes Aktivitetshus for børn og unge i Gørlev og hører hjemme under Kalundborg Ungdomsskole, Gørlev Afd., som består af ungdomsskole, ungdomsklub, juniorklub.
Til dine forældre:
Juniorklubben er et firsted for alle børn fra 4., 5. og 6. klasse, som bor i Kalundborg Kommune. Klubben er et sted med medbestemmelse, aktiviteter og samvær med andre børn, hvor det skal være sjovt og rart at være, og hvor vi lægger vægt på at behandle hinanden ordentligt.
Juniorklubben er en fritidsklub, ikke et pasningstilbud. Det betyder f.eks., at børnene er ikke under konstant opsyn. Klubben har til huse i den fhv. folkebygning på Sukkerfabrikken lige overfor Skattehuset.
Adressen er
Algade 2 G, 4218 Gørlev.
Der er normeret 1 medarbejder pr. 20 børn.
Mad mm i klubben:
Der er gratis saftevand i klubben og mulighed for at købe frugt, juice mv. Man kan ikke købe sodavand og slik i klubben undtagen når vi holder fest e.lign.
Det er muligt at indbetale et lidt større beløb til køb af mad mm. så børnene ikke skal have penge med for at kunne få noget at spise.
Tilmelding:
Børnene kan besøge klubben et par gange, før de bestemmer, om de vil melde sig ind.
Tilmeldingsblanket fås i klubben eller på Pladsanvisningen.
Der er mulighed for at tilmelde sig fra 1-4 faste dage om ugen eller hele ugen.
Priser:
Pr. måned koster det kr. 141,- for én dag og kr. 705,- for hele ugen.
Søskenderabat og friplads:
Der gives søskenderabat, hvis der i husstanden er flere børn indmeldt i daginstitution. Dvs at der opkræves 100% betaling for den dyreste plads og 50% for øvrige.
Er husstandens bruttoindkomst i 2012 under 485.500 kr., er der mulighed for at søge om hel eller delvis fripladstilskud.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Pladsanvisningen.
Adresse:
Juniorklubben Basen
Algade 2 G, 4281 Gørlev
Klubleder: Anne Ærsøe
Mobil: 61715906
Tlf. kontor: 58865014
Tlf. i klubbens åbningstid: 58865016
Åbningstider Mandag kl. 12.25 - 17.00 Tirsdag kl. 12.25 - 17.00 Onsdag kl. 13.10 - 17.00 Torsdag kl. 13.10 - 17.00 Fredag kl. 13.10 - 16.00 Med venlig hilsen Anne tlf.: 61715906 | ||
Takstændringer pr. 1. januar 2012
1 dag pr. uge pr. md. 141 kr.
2 dage pr. uge pr. md. 282 kr.
3 dage pr. uge pr. md. 423 kr.
4 dage pr. uge pr. md. 564 kr.
5 dage pr. uge pr. md. 705 kr.
Forældrebetalingen opkræves fortsat i 11 måneder - juli måned er betalingsfri.