Her vil løbende komme nyheder
Stor succes for Kalundborg Ungdomsskole ved DM for knallertcross
Det blev til rigtig flotte resultater for kørerne fra Kalundborg Ungdomsskole ved weekendens DM-finale for ungdomsklubber på Systoftebanen i Nykøbing Falster.
På den regntunge bane blev Mikael Andersen fra Gørlev danmarksmester i klasse 4C. Det var i øvrigt Mikaels 4. DM-titel.
I samme klasse blev Jesper Lorentzen fra Hvidebæk nr. 3 og Christian Christiansen fra Gørlev besatte 4. pladsen.
I klasse 3A blev det til en sølvmedalje til Johan Rasmussen mens Nicholai Johansson kørte sig ind på en 8. plads.
Mikkel Vigsbo var meget tæt på en podieplads, da han blev nr. 4 i klasse 3B. Her blev Morten Møller Nielsen nr. 6, Kenni Kloth nr. 7 og Lærke Johansen nr. 9.
I den store klasse 5 blev Peter Thomsen nr. 14 ud af de 23 finaledeltagere.
Stævnet blev afviklet over 2 dage, hvor der i alle klasserne blev kørt 4 heat.
Næste store opgave for de unge cross-kørere bliver SM i Ringsted den 2. oktober.